Tjekpunkt

Guide

Sådan flytter I jeres kunder til Tjekpunkt

Det tager et par minutter. Vælg det, der passer til, hvor jeres kunder ligger i dag.

1.Kunderne ligger som mapper i SharePoint eller Teams

Fx en mappe “Kundeoversigt” med én mappe pr. kunde, hvor mappen hedder det samme som adressen (“Buster Larsens Vej 2, 2500 Valby”).

  1. 1

    Åbn mappen i SharePoint. Gå til den mappe, der indeholder kundernes mapper — fx Teknik → Dokumenter → Kundeoversigt. I Teams: Filer → Åbn i SharePoint.

  2. 2

    Markér alle kundemapperne. Klik i cirklen ud for den første mappe, og markér resten (eller markér alt). Øverst står fx “39 er markeret”.

  3. 3

    Klik “Download”. SharePoint/OneDrive pakker mapperne i én .zip-fil (fx “OneDrive_1_18.10.2026.zip”). Vent til den er hentet helt færdig — den kan godt være stor.

  4. 4

    Træk zip-filen ind i Tjekpunkt. Log ind på tjekpunkt.com på computeren → Kunder → Importér → træk zip-filen ind i feltet (eller vælg den). Den skal ikke pakkes ud. Hver kundemappe bliver til én kunde, og adressen læses fra mappenavnet.

  5. 5

    Tjek listen og importér. Mapper uden postnummer (fx skabelonen “Ny kunde oprettelse”) er fravalgt på forhånd. Ret fluebenene, vælg ejendomstype og tryk Importér.

  6. 6

    Vil I ikke hente det hele ned? Klik i stedet “Synkroniser” i SharePoint, så mappen kommer ind i Finder/Stifinder via OneDrive uden at filerne hentes — og træk så selve mappen (fx “Kundeoversigt”) ind i Tjekpunkt.

Tjekpunkt læser kun mappenavnene — også i en zip-fil. Dokumenterne i mapperne (tegninger, datablade, aftaler) bliver liggende i SharePoint og bliver ikke uploadet til Tjekpunkt.

2.Kunderne ligger i Excel eller i en liste i Microsoft 365

En Excel-fil, et Google Sheet eller en liste i SharePoint / Microsoft Lists med én kunde pr. række.

  1. 1

    Excel: Brug filen som den er (.xlsx). Første række skal være overskrifter, fx Navn, Adresse, Postnr., By, Kontaktperson, Telefon, E-mail, Kundenr.

  2. 2

    SharePoint-liste / Microsoft Lists: Åbn listen → “Eksportér” → “Eksportér til CSV”.

  3. 3

    Google Sheets: Filer → Download → Microsoft Excel (.xlsx).

  4. 4

    Importér: Tjekpunkt → Kunder → Importér → vælg filen. Kolonnerne genkendes automatisk — ret dem, hvis noget er gættet forkert.

3.Kunderne ligger i Ordrestyring eller et andet sagssystem

Ordrestyring, e-conomic, Dinero, Minuba, Apacta m.fl.

  1. 1

    Eksportér kundelisten til Excel eller CSV fra systemets kundeoversigt. Menuen hedder forskelligt fra system til system — kan I ikke finde den, så spørg systemets support efter “eksport af kundeliste til Excel”.

  2. 2

    Importér filen i Tjekpunkt → Kunder → Importér. Kundenummeret bliver gemt på kunden, så I kan finde den igen.

4.Ingen liste? Start fra vores skabelon

  1. 1

    Hent eksempel-filen i Tjekpunkt → Kunder → Importér → “Hent en eksempel-fil”.

  2. 2

    Udfyld den i Excel — én kunde pr. række — og importér den igen.

Spørgsmål

Kan vi importere flere gange?

Ja. Kunder, der allerede findes (samme kundenummer, eller samme navn og adresse), springes over — så der kommer ingen dubletter.

Hvad med ejendomstypen?

I vælger én type for hele importen. Den kan rettes på den enkelte kunde bagefter, og den kan også ændres, når I starter et eftersyn.

Kan det gøres fra iPad?

Excel-, CSV- og zip-filer kan vælges fra Filer-appen på iPad. Hele mapper skal trækkes ind fra en computer (Mac eller Windows).

Kan alle i firmaet se kunderne?

Ja — importerede kunder ligger i jeres fælles konto og ses på alle telefoner, iPads og computere i firmaet.

Gå til Kunder → Importér

Hjælp? Skriv til hello@tjekpunkt.com