Privatlivspolitik
Sådan behandler Tjekpunkt data — på tjekpunkt.com og i Tjekpunkt-appen til iPhone og Android. Senest opdateret 12. oktober 2026.
Hvem er ansvarlig
Tjekpunkt drives af Bondo Studio Pte. Ltd. (Singapore). Vi er dataansvarlige for oplysninger om jeres konto og firma.
Oplysninger om jeres egne kunder (navn, adresse, kontaktperson, telefon, e-mail) og om de anlæg, I gennemgår, registrerer I selv. For dem er jeres firma dataansvarlig, og Tjekpunkt behandler dem kun for at levere tjenesten.
Hvilke oplysninger vi behandler
Konto: navn, e-mail, adgangskode (gemt krypteret af vores login-udbyder) og evt. profilbillede.
Firma: navn, CVR, telefon, e-mail, adresse, logo, farver, timepris og prisliste.
Eftersyn: kunder, adresser, målinger, beskrivelser, statusser, billeder og de rapporter, I sender.
Teknisk: oplysninger, der er nødvendige for at appen virker, fx at du er logget ind. Vi bruger ingen reklame- eller sporingscookies og sælger aldrig data.
Hvorfor
For at levere tjenesten: gemme jeres eftersyn, lave og sende rapporter, vise rapporten bag QR-koden og lade jeres team arbejde sammen. Grundlaget er aftalen med jer (GDPR art. 6, stk. 1, litra b).
Hvem hjælper os (databehandlere)
Supabase — database, login og lagring af billeder.
Vercel — drift af hjemmesiden og appen samt lagring af rapporter bag QR-koder.
Resend — afsendelse af rapporter og invitationer på e-mail.
Google (Gemini) — kun når I bruger AI-funktioner: AI-tilbud (rapportens fund sendes til AI'en for at lave et forslag), stemmeassistenten Tjek og kundeimport fra mapper (kundedokumenter, der ikke kan læses direkte, læses for at finde kontaktoplysninger, CVR og hjemmeside). Dokumenterne gemmes ikke af os.
Når betaling bliver slået til: Stripe — betaling og fakturaer. Kortoplysninger går direkte til Stripe, aldrig til os.
Nogle af disse udbydere kan behandle data uden for EU. Det sker med EU's standardkontrakter eller tilsvarende garantier.
På din telefon
Appen gemmer en kopi af jeres data og billeder på enheden, så den virker uden signal. Kopien synkroniseres, når der er forbindelse, og slettes, når du logger ud.
Appen bruger kameraet og billedbiblioteket, kun når du selv tager eller vælger et billede til et eftersyn.
Hvor længe
Så længe jeres konto findes. Sletter I et eftersyn, slettes det fra jeres konto. Rapporten bag en QR-kode ligger, til den bliver slettet. Når en konto lukkes, sletter vi jeres data inden for 30 dage, medmindre loven kræver andet (fx bogføring).
Dine rettigheder
Du kan bede om indsigt, rettelse, sletning eller udlevering af dine oplysninger og gøre indsigelse. Skriv til hello@tjekpunkt.com. Vil du slette din konto, så skriv til os fra kontoens e-mail.
Du kan klage til Datatilsynet (datatilsynet.dk).